fbpx
  • Du kan fange os på telefon +45 31391424 eller e-mail Info@CarsNColours.com
Ingen produkter i kurven

Malebog – 1. udgave

100kr.


Hils på den legendariske forsidebil – Ford GT40

Den har et buldrende hjerte. Den er kun 40 tommer høj. Og så er den bygget til at smadre Ferrari på Le Mans. Ford GT40 er en af de måske vigtigste biler i bilhistorien:

En forretningsaftale mellem amerikanske Ford og italienske Ferrari går skævt og resulterer i det største hævntogt på fire hjul, som verden hidtil har set. Ford beslutter sig nemlig for at tage røven på Ferrari og vinde over de forsvarende mestre i det prestigefyldte 24-timers Le Mans-løb i Frankrig. Og i 1966 sker det. Imod alle odds. Ford GT40 hamrer indover målstregen og indtager førstepladsen. Og andenpladsen. Og tredjepladsen. Det er helt vildt.

Der findes kun 133 eksemplarer af den originale Ford GT40 i verden. Så hvis du vil have fingrene i sådan en, skal du smide et sted mellem 20 og 30 millioner kroner. Er det lige over budget, kan du erhverve dig en kopi fra Superformance til ca. 800.000 kr. Men til en start kan du nyde det legendariske pragteksemplar lige her på A4-plakaten i malebogen.

Cars N Colours ford GT40 temp test

205 på lager (kan bestilles som restordre)

Varenummer (SKU): 1EDIGT40 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Du får en malebog i højeste gear med 10 fantastiske biler fordelt på 20 siders ekstra kraftigt 150 grams mat, ubestrøget papir i str. 21.0 × 29.7 cm og med perforeret linje til nem afrivning. Coveret og bagsiden er på 350 grams papir med silketryk. Hver bil er tegnet fra siden og skråt forfra. Og hvis du er typen, der er vild med fakta, så vil du elske, at malebogen afslører alle bilernes hestekræfter, cylindre, tophastighed, motorstørrelse og selvfølgelig… hvor mange sekunder det tager at ramme 100 km/t., når bilerne får fuld pedal.

I malebogen får du også plads til at tegne din helt egen drømmebil. Men ikke nok med det – du får nemlig også en fed bonus: En lækker farvet plakat med forsidebilen i A4-format. Værsgo!

Hopper og danser dit bilhjerte nu? Det tror vi vist nok, det gør. 

Yderligere information

Vægt160 g
Størrelse30,5 × 21 × 0,6 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Malebog – 1. udgave”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du kunne også være interesseret i...

Farveblyanter

35kr.

12 farveblyanter i hylster med gult låg og blyantspidser.

RaceBox Pro

2.549kr.

Alt i en boks

RaceBox er den mest moderne og præcise måde at måle din bils præstationerne på – faktisk har det aldrig været nemmere at måle fx 0-100, 1/4 mile eller omgangstider på banerne til trackdays.

Funktionen ’Drag Meter’ giver dig næsten ubegrænsede muligheder for at måle din bils præstationer. Uanset om du vil vide, hvor hurtigt den accelererer, hvor stor en afstand den tilbagelægger eller noget derimellem, så kan RaceBox måle det.

Hvis du elsker trackdays, er semi-professionel eller bare helt almindelig nysgerrig på, hvor hurtige dine omgangstider er, så har RaceBox din ryg. Funktionen ’Lap Timer’ giver dig nemlig mulighed for at måle dine omgangstider og forbedre dine køreteknikker – helt uden at du behøver at stoppe og kontrollere dine resultater. Smart ikk’?

Men det stopper ikke her. For hvis du er typen, der gerne vil vide, hvor hurtig din omgang er, før du krydser målstregen, ja, så har RaceBox også et bud på det. RaceBox monitorerer nemlig din kørsel og viser estimater af din omgang (eller sprint), før du er i mål.

Al data gemmes som sessioner internt i RaceBox-hukommelsen, så du kan altid gå tilbage og analysere dine tal senere. Alt, du skal gøre, er at gå til menuen ’Historie’, og så kommer alle dine oplysninger frem – sorteret efter type, dato, bane og sessioner. Og du har ikke brug for ekstra SD-kort, for det hele lagres internt.

Og som om det ikke var nok, så er der mange flere RaceBox-funktioner på tegnebrættet, som du får fingrene i – kvit og frit – når du køber en RaceBox. Al software frigives løbende som gratis opdateringer. Værsgo!

RaceBox Pro

2.549kr.

Plakat – Citroën DS23 Pallas

99kr.

Den franske gudinde

Citroën DS er født i Frankrig i perioden 1955-1975 og er særlig kendt for sit imponerende aerodynamiske look. Men bilen kan mere end bare ’at se ud’. For et halvt århundrede siden revolutionerer Citroën DS nemlig hele markedet for personbiler med sin høje komfort og avancerede teknologi:
Bilen kan fx se om hjørner, fordi lygterne drejer i samme retning som rattet. Den har forhjulstræk med selvjusterende hydropneumatisk affjedring. Og så kan den bevare sit niveau over vejen uanset last – en evne, der får Cadillac, Mercedes-Benz og Rolls Royce til at tabe både næse og mund.

Bilen på plakaten er en klassisk Citroën DS23 Pallas og stammer fra 1973. Det betyder, at motoren har 141 hestekræfter – en smule beskedent, men alligevel 66 flere heste end den første DS-model.
Hvis du elsker klassiske biler, er denne fine plakat et musthave.

Psst! Citroën DS går også under navnet ”Gudinden”, fordi DS på fransk udtales ’déesse’, som betyder gudinde.

Plakat – Porsche 911 GT3 RS

99kr.

Her er bilen…

som troldmændene i Stuttgart-Zuffenhausen har tryllet frem til alle os, der elsker fart og spænding.

Med en stor 4,0-liters 6-cylindret boxersugemotor og 520 vilde hestekræfter tager denne intense sportsvogn kampen op mod hverdagen. Porsche 911 GT3 RS er nemlig skabt til at udfordre og angribe. Og det gør den så. Med en acceleration fra 0 til 100 km/t. på 3,2 sekunder og en sublim – næsten himmelsk – lyd. Vroom!

Denne plakat er et perfekt match til dig, der godt kan lide hurtige og ret vovede biler.

 

YouTube
YouTube
Instagram